Projektleder og statiker i Randers

HowToWin søger projektleder og statiker med partnerpotentiale for Reeholm & Bredahl A/S.

Reeholm & Bredahl er i betydelig vækst via en række spændende og udfordrende opgaver og søger derfor en projektleder med bred faglig spændvidde

[prkwp_fimage]

Stilling:
Projektleder og statiker

Publiceringsdato:
01-06-2016

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Randers

Website:

Kontaktperson:

  • Kim Holst
    CEO / Partner
    kh@howtowin.dk
    +45 23 40 91 03

Virksomheden har hovedkontor i Randers og opgaverne spænder lige fra letbane i Aarhus til renovering af udlejningsejendomme og trendsættende byggerier, med stor ekstern bevågenhed.

Du evner at have et helikopter-perspektiv over byggeriet, konceptuelt ser du de kritiske områder og evner at zoome ind og tilsikre, at detaljen er på plads. Din generelle viden om energi, VVS, brand og indgående viden om statiske beregning og konstruktionsprojektering, gør at du skaber tryghed for samarbejdspartnerne.

Du vil få mulighed for at drive processen fra tilbudsgivning, kontrahering, opstart og til endelig overdragelse af byggeriet. Du vil typisk være projektleder for et antal fagspecialister i hele projektets levetid. Du styrer alle elementer i ressourceallokering, risikostyring og dokumentation. Du vil være primær kontaktperson til bygherre og alle andre aktører i projektets levetid. Jobbet indebærer en stor grad af frihed under ansvar, således at du som projektleder har stor indflydelse på projektets indhold, tidsplan og gennemførelse.

Du vil passe ind på et fagligt stærkt hold, når du har en tilfreds kunde, der overtager byggeriet til tiden i aftalt kvalitet, med en tilfredsstillende indtjening. Du vil også lejlighedsvis agere som bygherrerådgiver og vil blive belastet med et minimum af administrative opgaver. Du vil have indflydelse på at hæve overliggeren og sikre virksomhedens forsatte succes. For den rette person vil der på sigt være mulighed for partnerskab.

Du har en uddannelse som bygningsingeniør eller konstruktionsingeniør og du har minimum 3 års projekterende konstruktionserfaring og kommer med en rådgiverbaggrund.

Med din analytiske og strukturerede opgavetilgang er du et naturligt anker for projekterne og med din store faglighed, styrer du projekterne sikkert i havn. Du er robust i forhandlingerne og ved hvornår der skal gives og tages. Du elsker livet og ser hver dag som en ny mulighed for skabe værdi for dine kunder. Du har et godt netværk, som vil følge dig, på grund af din entreprenante natur.

Reeholm & Bredahl er et firma med stolte traditioner og ca. 70 års erfaring som rådgivende ingeniører. Vores dygtige projektledere og ingeniører sætter en ære i at løse enhver opgave i samarbejde med bygherre, arkitekt og andre tilknyttede teknikere. Vi er ildsjæle med et stort engagement inden for hele byggeprocessen. Som vores logo signalerer, tror vi på, at en byggeproces, der baserer sig på synergien mellem konstruktion, installation og kreativitet, giver unikke resultater. Som rådgivende ingeniører tænker vi hele tiden i nye løsninger og kvalitetssikret arbejde fra den første idé til det nøglefærdige byggeri.

Vil du være en del af et vinderhold og kan du bidrage til Reeholm & Bredahls fortsatte udvikling, så send din ansøgning fra hjemmesiden www.howtowin.dk eller til KH@howtowin.dk.
Du er velkommen til at ringe til partner Kim Holst på 23 40 91 03, hvis du har spørgsmål til stillingen.