Ambitiøs Senior Projekt Manager

Til en af vores kunder, i Københavnsområdet, søger vi en ambitiøs Senior Project Manager, der har evnerne og erfaringen til at kunne optimere og effektivisere vores projektafdeling og udvikle dens medarbejdere.

[prkwp_fimage]

Stilling:
Senior Projekt Manager

Publiceringsdato:
21-06-2016

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Arbejdssted:
København

Website:

Kontaktperson:

  • Kim Holst
    CEO / Partner
    kh@howtowin.dk
    +45 23 40 91 03

Du får direkte reference til virksomhedens CEO, bliver en del af ledergruppen, har et ledelsesansvar for et 2-cifret antal medarbejdere og er ansvarlig for et årligt projektbudget, som er 3 cifret i mio.

Din opgave bliver at være total projektansvarlig fra det tidspunkt, hvor salgsafdelingen har underskriften fra kunden. Du er den drivende kraft mellem salg, produktion, service og slutkunden.
Du får det fulde P/L ansvar for alle nye projekter i Danmark og projektstørrelsen er op til 2 cifret i mio.
Du følger produktionens leveringsevne og har løbende kontakt til kunden og serviceafdelingen, for at sikre rettidig installation. Du tilsikrer, at leveringen, dokumentationen, CE mærkningen og kvaliteten svarer til kundens forventninger. Du og dit team vil være ansvarlig for at styre en del projekter samtidigt. På sigt vil du spille en aktiv rolle i koordinere og implementere det nye produktsortiment.

Du er sikkert maskiningeniør, maskinmester eller lignende, har minimum 3 års ledelses- og projektledererfaring. Du har erfaring med køl, ventilation, pumper, kompressorer, rørdesign, termodynamik, trykdirektivet, EU standarder (fx. PED, CE), bygge & anlægsdirektivet, maling, el og styring. Du trives med kundekontakt og har arbejdet i spændingsfeltet mellem forskellige interessenter. Du er en erfaren Gantt/Projekt bruger og kan allokere ressourcer der, hvor det giver mest værdi. Du har arbejdet med LEAN og kan benytte disse værktøjer i dit virke.

Du er kendetegnet ved at have en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver. Du er en stærk kommunikator, skriftligt såvel som verbalt og du indgyder respekt om dig som person, så folk ønsker at følge dig. Dit overblik gør, at du kan træffe beslutninger omgående, er en trænet forhandler, som går efter en win/win og som kan spille dit team og resten af værdikæden bedre. Du har et ønske om løbende at løfte barren, er nysgerrig og vidensøgende samtidig med, at du har en høj grad af resiliens.
Du kan begejstre og rumme mange forskellige personligheder og motivere dem til at trække i den samme retning.

Du tilbydes en spændende udviklingsopgave og nøgleposition i virksomheden, hvor du skal være medvirkende til at indfri en ambitiøs vækststrategi. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

Virksomheden er en del af en global koncern med betydelige aktiviteter i Europa, Asien og Sydamerika. Produkterne afsættes til retailkæder i hele verden, herunder de danske.

Vil du være en del af et vinderhold og kan du bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling, så send din ansøgning fra hjemmesiden www.howtowin.dk/jobportal/ eller til kh@howtowin.dk.
Du er velkommen til at ringe til partner Kim Holst på 23 40 91 03, hvis du har spørgsmål til stillingen.