Landinspektør, med partnerpotentiale

Til Bjørn Christiansen, Landinspektører i Aarhus/Randers, som er i betydelig vækst, søges en ambitiøs landinspektør til at lede og udvikle Aarhus kontoret.

[prkwp_fimage]

Stilling:
Landinspektør

Publiceringsdato:
14-01-2017

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Aarhus

Website:
landbjorn.dk

Kontaktperson:

  • Kim Holst
    CEO / Partner
    kh@howtowin.dk
    +45 23 40 91 03

Du får direkte reference til en af virksomhedens ejere og bliver taget med på råd, når vigtige beslutninger skal tages. Du indgår i teamet af kollegaer, som hver dag er involveret i mange større byggeprojekter og løbende ændrer det danske landskab.

Dine opgaver bliver at lede Aarhus kontoret, servicere eksisterende kunder og opdyrke nye. Du planlægger og gennemfører selv en bred vifte af faglige kundeopgaver, alt sammen i den strategiske kontekst. Du indgår i tæt rådgivning med top 20 kunder i området og udfører betydelige relations-opbyggende aktiviteter. Du skærer sagerne til for dine kollegaer, før de tager i marken, og udfører daglig ledelse for dem. Du er den visionære type, som tænder på at lave noget stort i Aarhus området og du får det fulde budgetansvar.

Du er landinspektør med beskikkelse og har minimum 5 års erfaring og gerne erfaring med ledelse. Du arbejder typisk i en anden landinspektørvirksomhed, men vil gerne forløse dit potentiale med alle ledelsens aspekter og senere med mulighed for ejerskab. Du er forankret i Aarhus området og vil være med til at sætte dit præg på byen.

Af natur har du overblik over sagernes forskellige faser, du er ekstrovert og har stærke relations-skabende kompetencer, er proaktiv og signalerer faglig tryghed. Du udstråler respekt, har betydelige mængder af energi og en stærkt vindermentalitet. Din tilgang til opgaver er struktureret, analytisk og med overblik. Du kæler for detaljen i dit arbejde og er fagligt ærekær. Som leder kan du få dit team med dig, har gode empatiske evner og er en dygtig kommunikator i skrift og tale. Du løser konflikter på en saglig, respektfuld og hensigtsmæssig måde.

Du tilbydes en spændende mulighed i en organisationskultur, hvor der er plads til egen planlægning, en meget afvekslende hverdag, stort selvstændigt ansvar, udvikling af tætte relationer til egne kunder samt ledelsesmæssig og faglig udvikling.

Bjørn Christiansen Landinspektører har eksisteret siden 1901. Virksomhedens kunder ligger primært i området, Randers, Aarhus og Djursland. Teknologisk har man det nyeste udstyr indenfor droner, opmålingsudstyr og CAD systemer. Virksomheden er kendetegnet ved højt til loftet, minimal top-down styring, ungt team, godt socialt fællesskab samt en hyggelig og familiær stemning.
Virksomheden har netop færdiggjort en ambitiøs strategiplan, som nu skal realiseres.

Vil du være en del af et vinderhold og kan du bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling, så send din ansøgning fra hjemmesiden www.howtowin.dk/jobportal/ eller til kh@howtowin.dk.

Du er velkommen til at ringe til Kim Holst, HowToWin, på 23 40 91 03 eller landinspektør Henrik Birch-Præst på 23 32 22 21, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.