Hvad sker der, når din karriere bliver hele din identitet?

Peter*, en partner hos et stort advokatfirma i København, skulle ind på kontoret, men i stedet lå han sammenkrøllet på sit badeværelsesgulv, ubarberet og i sin pyjamas, og græd ned i et håndklæde.

Det begyndte langsomt, i et møde med en særlig påtrængende klient, da en tanke poppede op i hans sind: “Hvorfor fanden er jeg her overhovedet?” Fra det øjeblik bemærkede han, at hans utålmodighed, ulykkelighed og frustration over sit job blev dybere, indtil han på én gang indså: Han fandt ikke lykke eller tilfredsstillelse i sit arbejde – og det havde han måske aldrig.

For en person, der havde bygget hele sin identitet op omkring sin karriere, sendte denne tanke Peter ud i en eksistentiel krise. Hvem var han, hvis ikke en dygtig advokat? Havde han spildt så mange år på at arbejde for ingenting? Ville han have haft flere venner og en gladere familie, hvis han ikke havde tilbragt alle de lange aftener på kontoret?

Peters historie er ikke ualmindelig. Mange mennesker med krævende jobs er utilfredse med deres karriere, på trods af at de har arbejdet hårdt hele deres liv for at nå til deres nuværende stilling. At hade dit job er én ting – men hvad sker der, hvis du identificerer dig selv med dit arbejde, at det at hade dit job betyder at hade dig selv?

Psykologer bruger udtrykket “sammenfiltring” til at beskrive en situation, hvor grænserne mellem mennesker udviskes, og individuelle identiteter mister betydning. Sammenfiltring forhindrer udviklingen af ​​en stabil, uafhængig selvfølelse. Peter – ligesom så mange andre i krævende jobs – var blevet sammenfiltret ikke i en anden person, men i hans karriere.

Et særligt sammenløb af høj præstation, intens konkurrenceevne og kultur med overanstrengelse har fanget mange i ”Den perfekt storm” af karrierenedsmeltning og udbrændthed. Disse problemer interagerer på så komplekse måder med menneskers identitet, personlighed og følelser, at det ofte kræver fuld psykologisk terapi for at løse dem med succes.

Så hvad er det ved krævende karrierer, der alt for ofte fører til psykiske problemer som dem, Peter stod over for?

Performancekulturen belønner ofte det at arbejde lange dage med lønforhøjelser, prestige og forfremmelser. Peter fandt ud af, at det at bruge mere og mere tid på kontoret (eller at være bundet til sin arbejdstelefon) var prisen, han måtte betale for sin hurtige forfremmelse i firmaet. Men når du engagerer dig i en hvilken som helst intens aktivitet i det store flertal af dine vågne timer, vil den aktivitet have en tendens til at blive mere og mere central for din identitet – om ikke andet fordi den har fortrængt andre aktiviteter og relationer, som du måske identificerer dig med.

Visse karrierer eller karrierepræstationer er ofte højt værdsat i en persons familie eller samfund. Peters forældre havde begge været advokater, og selvom de aldrig eksplicit pressede Peter ind i en advokatkarriere, havde de store forventninger til hans professionelle og økonomiske resultater. Når karrieresucces ses som det ultimative livsmål, kan individer føle sig adskilt fra deres familie og jævnaldrende, hvis de undlader (eller blot vælger ikke at) opnå et vist niveau af professionel succes. Denne frygt for fiasko og isolation får folk til at fokusere deres liv på at opnå det, der forventes af dem. Dette intense fokus og drive tvinger imidlertid deres identiteter til i sidste ende at blive synonyme med deres arbejde.

Når krævende stillinger er parret med en stor lønseddel, kan enkeltpersoner ende i en ny socioøkonomisk klasse. Det var ikke kun hjemmene, bilerne, ferierne og diverse gadgets, som Peter pludselig ikke kunne leve uden – det var også vennerne og middagsselskaberne. Vores identiteter er stærkt påvirket af, hvordan vi præsenterer os selv for andre. Når nogen danner en identitet fokuseret på rigdom, præstationer og indflydelse, binder de sig til den højtlønnede karriere, der fik dem derhen.

Selv for dem, der ikke brænder ud, er det et risikabelt træk at konstruere sin identitet tæt omkring en karriere. Virksomheder og hele industrier kæmper og går under. Aldersdiskrimination kan gøre det særligt vanskeligt for dem, der er midt i deres karriere, at finde en passende stilling inden for deres felt efter en afskedigelse. Uanset hvordan det sker, kan det at blive stoppet i din karriere, der danner grundlaget for din identitet, føre til større problemer, såsom depression, angst, stofmisbrug, alkohol og ensomhed.

Så hvordan ved du, om din identitet er blevet sammenfiltret i din karriere? Overvej følgende spørgsmål:

Hvor meget tænker du på dit job uden for kontoret? Bliver dit sind ofte opslugt af arbejdsrelaterede tanker? Er det svært at deltage i samtaler med andre, der ikke handler om dit arbejde?

Hvordan beskriver du dig selv? Hvor meget af denne beskrivelse er bundet til dit job, din titel eller din virksomhed? Er der andre måder, du vil beskrive dig selv på? Hvor hurtigt fortæller du folk, du lige har mødt, om dit job?

Hvor bruger du det meste af din tid? Har nogen nogensinde klaget til dig over, at du er for meget på kontoret?

Har du hobbyer uden for arbejdet, som ikke direkte involverer dine arbejdsrelaterede færdigheder og evner? Er du i stand til konsekvent at bruge din tid på at træne andre dele af din hjerne?

Hvordan ville du have det, hvis du ikke længere kunne fortsætte i dit fag? Hvor irriterende ville det være for dig?

Hvis disse spørgsmål får dig til at bekymre dig om, i hvilken grad dit job har påvirket din identitet, er der ting, du kan gøre for at sætte gang i forandring. Du kan opnå disse på egen hånd eller ved hjælp af en terapeut, der forstår de udfordringer, som individer står over for i en krævende karriere.

Tag dig tid til dig selv. Uddelegere opgaver på arbejdet for at frigøre tid og (altså afgørende) fyld den tid med ikke-arbejdsrelaterede aktiviteter. Dette kan betyde, at du i højere grad stoler på dine kolleger, ansætter en assistent eller får en praktikant eller en ekstra kollega til at hjælpe med opgaver. Effektiv delegering kræver, at man opgiver en vis kontrol over præcis, hvordan arbejdet skal udføres, hvilket i sig selv er en sund øvelse i kommunikation og accept.

Start i det små. Når det kommer til at finde nye aktiviteter, du kan foretage dig uden for arbejdet, start i det små og prøv nogle hobbyer, du har haft lyst til at prøve af. Du behøver ikke at forpligte dig til noget langsigtet; ideen er at begynde at udforske nye ting, du måske ønsker at integrere i dit liv og din identitet. Hvis du for eksempel ønsker at træne mere, skal du ikke tilmelde dig et maraton – begynd bare at gå eller cykle på arbejde eller tag træningstøj med en eller to gange om ugen, så du kan træne lige efter arbejde. Små ændringer som disse er nemmere at holde fast i, og over tid kan resultere i en cyklus af forbedringer og engagement.

Genopbyg dit netværk. Ræk ud til venner og familie for at genoptage dine sociale relationer. Du ender med at have det sjovt, mens du også etablerer et støttenetværk for dig selv. Selv det at kontakte dem via sms, e-mail eller telefon for at connecte folk, du ikke har talt med i et stykke tid, kan hjælpe med at styrke relationerne. Der skal ikke meget til; nyere forskning om voksenvenskaber har vist, at det at have kun tre til fem nære venner er forbundet med de højeste niveauer af livstilfredshed.

Beslut, hvad der er vigtigt for dig. Etabler og gennemgå dine principper og værdier. Hvad er vigtigst for dig? Tænk over, hvad du holder af i livet, og lad disse prioriteter guide dig mod det næste skridt. Terapeuter bruger ofte en proces kaldet “Værdiafklaring” for at hjælpe deres klienter med at tænke igennem, hvad der betyder mest for dem. Denne proces involverer at reflektere over din ønskede retning inden for områder som relationer, fællesskab, karriere og forældreskab, og derefter rangordne dem i forhold til betydning for dig. Selvom formelle arbejdsark kan være nyttige, kan du starte med at oprette og opdatere en løbende liste på din telefon, mens du tænker over, hvad der er vigtigst for dig.

Se ud over din jobtitel. Overvej at omformulere dit forhold til din karriere, ikke blot i forhold til din virksomhed eller titel, men i forhold til dine færdigheder, der kan bruges på tværs af forskellige sammenhænge. For eksempel oplever mange psykoterapeuter, der brænder ud af at se klienter, at deres færdigheder godt kan konverteres til personaleledelse eller vejledning.

Selvom det ikke nødvendigvis er dårligt at identificere dig tæt med din karriere, gør det dig sårbar over for en smertefuld identitetskrise, hvis du brænder ud, bliver afskediget eller går på pension. Personer i disse situationer lider ofte af angst, depression og fortvivlelse. Ved at kræve noget tid tilbage til dig selv og diversificere dine aktiviteter og relationer, kan du opbygge en mere afbalanceret og robust identitet i overensstemmelse med dine værdier.

*Peter er et opdigtet navn

Har du ligesom Peter brug for at skifte spor? Og har du brug for sparring i forhold til dit næste karrietræk eller terapi? Så book et uforpligtende møde allerede i dag, så vi kan få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig: https://calendly.com/howtowin/raadgivning