Når jobsøgning bliver en rejse frem for en destination

I følgende artikel vil du blive introduceret til et anderledes syn på, hvad jobsøgning kan være. Du vil blive introduceret til nogle af de metoder og værktøjer, som vi hos HowToWin tilbyder til vores kandidater, når vi hjælper dem med karriererådgivning eller outplacement.

”Ehm… altså, et job..?”

Sådan lyder svaret ofte, når vi har kandidater til en karriereafklarende samtale, og vi spørger dem om, hvad de gerne vil have ud af et evt. samarbejde med os. Vores svar hertil er ofte noget i stil med; ”jamen, så giv mig lige 20 min, imens jeg ringer til den lokale pølsevogn – jeg mener at kunne huske, at de søger en pølse-vender”.

Dette afføder ofte en lidt nervøs fnisen, og svaret bliver typisk, at det ikke lige var det, de tænkte på.

Nu vil vi hurtigt indskyde, at vi på ingen måde anser et job som pølse-vender som mindre værdifuldt end ethvert andet job. Vi skal være den første til at indrømme, at disse mennesker tilbyder en hverdagslindrende løsning på alt for mange kalenderinvitationer og alt for lidt tid, og vi er endda på fornavn med vores lokale kødjonglør, som tilbyder sin assistance, når tiden igen er blevet for knap til at kokkerere til familien derhjemme.

Når vi så spørger mere ind til, hvad det skal være for et job, hvis det ikke er pølse-vender, så begynder øjnene at flakke en smule, og svaret bliver ofte en copy/paste af de seneste posteringer på CV’et. Det er derfor så vidt intet galt med – de seneste stillinger på CV’et kan være præcis som det næste job, vedkommende er på udkig efter, men ofte når vi spørger, hvorfor det lige præcis skal være sådan en stilling, går folk lidt i stå, og når de endelig svarer, så kan vi placere dem i en af tre kategorier:

  1. Vedkommende søger en copy/paste, fordi det er nemt, trygt og der skal bruges en minimal mængde energi på at fortsætte, hvor man slap.
  2. Vedkommende søger en copy/paste, fordi hun/han har fundet ud af, at det lige præcis er det job, som giver dem alt, hvad de kunne ønske sig, og kan ikke vente med at komme tilbage og fortsætte, hvor de slap.
  3. Vi har også masser af kandidater til samtale, som ikke svarer en copy/paste løsning, men derimod fortæller os, at de faktisk ikke er sikre på, hvad det næste job skal være. De ved bare, at de mærker en ”tomhed” i brystet, når de tænker på det næste job, og er faret lidt vild.

Vi dømmer ikke, og der er ingen af ovenstående kategorier, som er mere rigtig end den anden, men vi vil dog sige, at der, hvor HowToWin kan tilbyde mest værdi for en kandidat, er i kategori 2 og 3.

Hvis man blot søger det samme som tidligere, så er det bare at logge på Jobindex og kigge efter stillinger, der matcher det gamle, og så i gang med at ansøge. Vi kan selvfølgelig godt hjælpe med et godt CV, samt hvordan den gode ansøgning skal se ud, men der er ikke så mange ben i dette, og der er mange andre konsulentvirksomheder, som har specialiseret sig i de små pakkeløsninger, som kan eksekveres relativt hurtigt, og efter tre møder står kandidaten tilbage med et CV og en ansøgningsskabelon, som de kan benytte til deres copy/paste søgning.

”Når du står i den sidste time på den sidste dag på din tidslinje og kigger tilbage på rejsen, skulle du gerne stå med et kæmpe smil på læben og tænke ”YES! Det var en fed tur…”

Når vi fortæller ovenstående sætning til vores kandidater, får de alle et stille smil på læben, og man fornemmer en tindren i øjnene – men når vi spørger, om deres posteringer på CV’et indtil nu kan give dem den følelse på den sidste dag, så falmer smilet ofte, og det tindrende lys pustes ud igen… ”Nej… Nej, overhovedet ikke”, er det mest gængse svar.

Rigtig, rigtig mange mennesker oplever, at de har kravlet som fanatiske akrobater op ad karrierestigen hele voksenlivet, men når man får stillet et spørgsmål som ovenfor, så indtræffer tvivlen, om stigen overhovedet har stået op ad den rigtige mur.

Vi bruger som mennesker ca. 50 år af vores liv på arbejdsmarkedet, og hvis vi bare antager, at vi bruger 2/3 af tiden på at sove og holde fri og den sidste 1/3 på at arbejde, så betyder det, at 16,6 år af vores aktive arbejdsliv foregår på jobbet – at mange mennesker reelt set bruger mere end 16,6 år er en anden sag – men hvor er det trist at tænke på, at de fleste mennesker bruger 1/3 af deres liv på noget, som ikke nødvendigvis vil give et lys i øjnene på den sidste time. Og når man så i øvrigt sover 1/3 væk, så er der ikke mange vågne timer tilbage til at gøre turen legendarisk.

Det er her, at HowToWin gør en forskel. Vi tager kandidaten med på rejsen for at finde den flamme, der brænder blå og klar i brystet på os alle. Vi arbejder med kvaliteter, kompetencer, kvalifikationer og værdier. Vi skræller lagene af paradigmerne og identificerer hvor, hvad og hvordan – så når vi finder det næste job sammen, så er det det rigtige job for dig.

Kort sagt; vi hjælper med at tænde flammen, der får tågen til at lette, så du kan finde hjem igen – og så er vi i øvrigt super behagelige mennesker at arbejde sammen med.

Hvis du vil vide mere, så kontakt HowToWin på 70 60 50 22 og spørg efter Kim Holst.