Vores kunders mening
Loyal, skarp og til at stole på
Anne Kristine Mouritsen, partner hos Bjørn Christiansen Landinspektører: Kim Holst har udarbejdet vores strategi, han sidder i advisory board, har bistået med rekruttering og er sparringspartner i forbindelse med vores kommende LEAN-projekt.
Hvorfor kontaktede I Kim?
”Vi er to partnere, ønskede at vækste og havde behov for kvalificeret sparring, ligesom vi også havde brug for at rykke os individuelt. Ved at hente Kim ind fik vi fokus på begge områder. Han har erfaring fra en bred vifte af virksomheder og er rigtig god til at udvælge og anvende de værktøjer, der passer til netop os.”
Hvad er Kims styrker?
”Kim har en usædvanlig bred viden, ikke kun, når det gælder de klassiske businessskole-værktøjer, men også når det handler om medarbejdere og relationer, det vil sige alt det bløde. Han har en enestående måde at møde os på og forstår at aflæse, hvad vi hver især har brug for at fokusere på, det vil sige, hvad vi hver især skal bruge kræfter på at udvikle. Kim er samtidig dybt loyal og fortæller aldrig, hvad han taler med andre om. Nogle har en tendens til at snakke for meget. Han har derimod en høj integritet.”
Hvordan arbejder Kim?
”Han siger egentlig ikke så meget, dermed mener jeg, at han lader os selv komme frem til resultaterne. Han kaster os ud i en lang række effektive, enkle opgaver, der giver rigtig god mening. Et eksempel: Han bad os kort og godt om at skrive vores forskellige kundetyper op, gruppere dem og dernæst vurdere, hvor det er, vi tjener pengene.”
Hvem sørger for fremdriften i samarbejdet?
”Kim holder os i ørene – vi holder løbende møder, og engang imellem sender han en SMS for lige at høre, hvordan det går. Dermed hjælper han os til at løfte vores hoveder fra driften og tænke mere langsigtet.”
Hvorfor søge hjælp hos Kim?
”Det er godt med en, der kan se på vores udfordringer med friske øjne, og det skal så være en person som Kim, der både kan inspirere os til at tænke strategisk og hjælpe os til at få krop og handlinger på planerne.”